Farver & materialer

Hos Isabella.R.Design har vi et stort udvalg af farver og materialer. Vores primære opgave er rebgrimer, hvor vi laver mere end 5 forskellige slags rebgrimer, og kan levere dem i mere end 148 forskellige farver. Udover det levere vi også bæredygtige alternativer, i ligeså høj og endda højere kvalitet end vores almindelige sortiment. Herunder findes farvekataloger samt informationer om produkterne. 

 

Materialer

Vores almindelige rebgrime

Vores almindelige rebgrime er lavet i polypropylen multifilament som er kendt for dets silkeagtige, skinnende, glattende overflade, som er modstandsdygtigt overfor varme, vand og snavs, høj brudbelastning og ikke mindst vaskbart. Oversat til dansk, så er det almindelige nylonreb.

Det der gør rebet særligt godt til brug af rebgrimer er holdbarheden og typen af materialet. Rebet er lavet af 16 strands og en kerne som gør rebet ikke falder sammen efter brug, samt holder farve, størrelse og facon. 

Det er populært at benytte de helt strive rebgrimer, og det er vores ikke. Til gengæld er vores ligeså holdbare og det er vores formål. Vores reb har en brækstyrke på knap 510 kg. Det er ligeså meget som hvis to fuldvoksne heste blev bundet i hver sin ende af rebet og bedt om at trække hver deres vej.

Vores almindelige rebgrimer er typisk 6 mm, men denne type tilbyder vi også i 4 mm, 8mm og 10 mm. Vi har nemlig lavet XXL rebgrimer i 8 mm, og XS grimer i 4 mm. 

Reb specielt til hunde

Specielt nylonreb udviklet til hunde. Rebet er af yderst lækkert kvalitet og er mærket som Premium. Rebet er meget af de lækreste materialer og anvendes til snore og halsbånd, i mange flotte farver. Vi kan tilbyde i 6mm,  8mm eller 10mm, men typisk anvender 10mm, da vi har bedst erfaringer med dette, dog tager vi udfordringer og udvikler nye produkter løbende. 

Snoren vil som udgangspunkt laves som vores “luksus hundesnor”, som er en dressurline til hunde. Det smarte ved denne slags line, er at man har 3 længder i én snor. Her er længderne 

Det længste er 230 cm

Det mellemste 190 cm

Det korteste 145 cm.

Dog som alt andet tilbyder vi også på special mål. 

Prisen starter fra 349 kr. 

Bæredygtige materialer

Bomuldsreb

Bomuldsrebgrimen tilbyder vi også i flere farver, dog begrænset i forhold til det andet. Bomuldsrebgrimen er den blødeste type reb vi har, og dog holder den stadig størrelsen, farven og faconen år efter år. Personligt har Isabella en bomuldsrebgrime der blev lavet i 2018, den bruger hun stadig den dag i dag.

Rebgrimerne i bomuld kan vi tilbyde i 6mm.

Bomuld er den mest miljøvenlige rengrime vi har. Den er af 100% bomuld.Farverne ses til højre i galleriet. Pris for bomuldsrebgrimen er 259 kr. 

Recycled reb

En af de seneste nyheder som vi er stolte af, er vores reb som er lavet af 100% genbrugsmaterialer. Rebet er produceret af gamle plastikflasker, nedsmeltet og lavet til tynde strenge, omfarvet og lavet til vores mest lukseriøse reb. Rebet er produceret af 32 små strenge, har en flettet kerne. Rebet har også en glat, hårdfør og luksuriøst look.  Farverne ses til venstre i galleriet. 

Pris fra 279 kr.

Farver