Hos Isabella.R.Design findes et stort udvalg af farver og materialer, der kan opfylde stort set alle ønsker og behov. Der er de seneste år tænkt i nye materialer, så som genbrugs-rebgrimen, der er lavet ud af nedsmeltede plastikflasker, men også bomulds-rebgrimen som er nedbrydelig. Der tilføjes løbende nye farver og materiale, så mangler du en bestemt farve så send mig en mail.
Herunder findes farvekataloger samt informationer om produkterne.
Materialer
Den almindelige rebgrime
Den almindelige rebgrime er lavet i polypropylen multifilament, også kendt for dets silkeagtige, skinnende og glattende overflade. Den almindelige rebgrime er modstandsdygtigt overfor vand, snavs, mug, og har yderligere fordele som vaskbart materiale og ikke mindst er uden kemikalier som kan være skadelige for mennesker og dyr (OEKO-TEX r).
Rebet er lavet af 16 strenge og har en kerne, som gør rebet ikke falder sammen efter brug, og holder farve, størrelse og facon selv efter mange år.
Den almindelige rebgrime laves i 6mm. men findes i både større og mindre. Jeg anbefaler sjældent andre størrelser, da 6mm passer godt til de fleste heste og ponyer.
Denne type materiale har vi i skrivende stud over 140 forskellige farver af, hvoraf der hele tiden bliver produceret nye og derfor er farvekataloget ikke altid opdateret da det går hurtigt.
Bæredygtige materialer
Bomulds-rebgrime
Bomulds-rebgrimen er den eneste rebgrime vi tilbyder, i 100% bomuld og nedbrydeligt materiale.
Bomulds-rebgrimen er som den almindelig rebgrime også mulig at vaske, men vil være langt blødere i materialet. Min første rebgrime til egen hest var af bomuld, og holder stadig den dag i dag – den blev lavet tilbage i 2017!
Bomulds-rebgrimen findes i både 6 og 8mm. og fås fra 199 kr.
Genbrugs-rebgrime
En af de seneste nyheder som jeg er stolt af, er Genbrugs-Rebgrimen som er lavet af 100% genbrugsmaterialer. Rebet er lavet på nedsmeltede gamle plastikflasker omdannet til nye fibre, og har mange af de samme gode egenskaber fra den Almindelige Rebgrime.
Der går 40 genanvendte plastikflasker til ét kilo reb, det vil sige i en almindelig genbrugs-rebgrime størrelse Cob sparer vi jorden for knap 6 flasker.
Rebet vil jeg mene er mere luksuriøst og føles stivere i det som nogle godt kan lide, end i nogle af de andre rebgrimer jeg tilbyder.
Pris fra 209 kr.